Søg
Pressemeddelelse

Børn får sikker skolevej i Løgumkloster

I Løgumkloster går Vejdirektoratet nu i gang med at etablere helle og belysning på Grænsevej i den sydvestlige del af byen. Hellen skal virke som støttepunkt for de cyklister, der krydser Grænsevej ved Kalhavevej.
16. september 2014
​Den nye helle øger sikkerheden for børn, der cykler til og fra skolerne i Løgumkloster. Hellen vil hjælpe cyklisterne med at krydse Grænsevej sikkert, fordi de kan krydse vejen ad to omgange med et stop på hellen midtvejs.
 
"Med projektets gennemførelse imødekommer Vejdirektoratet et stort lokalt ønske om at skabe en sikker skolevej. Der er heller ingen tvivl om, at det bliver et stort sikkerhedsmæssigt løft for cyklisterne, når de kan krydse vejen via hellen," fortæller projektleder i Vejdirektoratet, Peter Sveistrup Kristensen.
 
Som en del af projektet etablerer Vejdirektoratet belysning og lokal hastighedsbegrænsning på 70 km/t omkring hellen.
 
"Belysning og hastighedsbegrænsning omkring et sted, hvor vi ved, cyklister krydser vejen, skaber større opmærksomhed hos trafikanterne og mindsker dermed risikoen for uheld eller farlige situationer," siger Peter Sveistrup Kristensen.
 
Samtidig med Vejdirektoratets projekt planlægger Tønder Kommune at lukke Kalhavevej permanent for trafik vest for Munkeparken. Det vil reducere trafikmængden på Kalhavevej betydeligt og dermed gøre strækningen mere cyklistvenlig.

Yderligere oplysninger
  • Peter Sveistrup Kristensen, projektleder, 7244 2537/2067 1052 pks@vd.dk
  • Katinka Fischer-Nielsen, kommunikationskonsulent, 7244 2319/2272 8110, kafn@vd.dk
Oprettet
15-09-2014.
Senest opdateret
16-09-2014.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index