Søg
Pressemeddelelse

Den nye motortrafikvej syd for Randers bliver åbnet af transportministeren

Onsdag den 3. september 2014 åbner transportminister Magnus Heunicke motortrafikvejen mellem Sdr. Borup og Assentoft – fem uger før planlagt. Transportministeren klipper snoren til den nye vej midt på eftermiddagen.
21. august 2014
​Den nye motortrafikvej vil hjælpe bilisterne med at komme hurtigere frem og aflaste den sydlige del af Randers for trafik. Indtil nu har bilister fra Djursland skullet ind gennem Randers by for at komme på E45 og omvendt. Anlægschef i Vejdirektoratet, Søren Andersen glæder sig til åbningen:
 
"Når vi nu åbner motortrafikvejen, sikrer vi en velfungerende infrastruktur mellem Djursland og resten af Jylland via E45. Motortrafikvejen bliver en gevinst for erhvervsliv og borgere i hele området og vil blive benyttet af mange pendlere og erhvervstrafikanter hver dag. Folk kan komme hurtigere og mere sikkert mellem hjem og arbejde, og erhvervslivet får bedre arbejdsvilkår," fortæller han.
 
I forbindelse med åbningen udstiller Museum Østjylland nogle af de fund, arkæologerne afdækkede, inden vejarbejdet gik i gang. Når snoren er klippet, vil repræsentanter for Erhverv Randers som de første køre på den åbnede vej med en kortege af lastbiler.
 
Vejdirektoratet har siden 2012 arbejdet på den nye motortrafikvej, som er cirka fem kilometer lang. På strækningen er der bl.a. et nyt tilslutningsanlæg, en rundkørsel, en landskabsbro og rampen, der forbinder motortrafikvejen med Grenåvej ved Assentoft.
 
Transportministeren kommer til åbningen
Selve åbningsarrangementet foregår på motortrafikvejen ved det nye tilslutningsanlæg ved Clausholmvej. Transportminister Magnus Heunicke vil være til stede for at åbne vejen officielt.
 
Fejringen finder sted mellem klokken 14.00 og 15.30, og alle er velkomne til at deltage.
 
Program
Kl. 14.00 Mødested: Telt på tilslutningsanlægget ved Clausholmvej.
Kl. 14.05 Anlægs- og driftsdirektør Jens Holmboe, Vejdirektoratet, byder velkommen.
Kl. 14.10 Transportminister Magnus Heunicke taler.
              Borgmester Claus Omann Jensen, Randers Kommune, taler.
Kl. 14.25 Transportminister Magnus Heunicke åbner motortrafikvejen.
Kl. 14.40 Let traktement.
Kl. 15.30 Forventet afslutning.
 
Sted
Tilslutningsanlægget ved Clausholmvej. Der vil være skilte, der viser vej til arrangement og parkering. Der er adgang til parkering fra rundkørslen ved E45 og fra Clausholmvej.
 
Yderlige oplysninger
  • Projektleder, Shahriar Honar, 7244 2532, sho@vd.dk
  • Anlægschef Søren Andersen, 7244 2444, soan@vd.dk
  • Kommunikationskonsulent Katinka Fischer-Nielsen, 7244 2319, kafn@vd.dk
Pressen er velkommen til at dække åbningen. Tilmelding til kommunikationskonsulent Katinka Fischer-Nielsen.
 
Fakta
  • Da motortrafikvejen blev vedtaget i 2010, blev den kaldt Det Nordlige Hængsel, som en pendant til Djurslandmotorvejen.
  • I løbet af anlægsperioden har Vejdirektoratet bygget 5,2 km motortrafikvej mellem Assentoft og Sdr. Borup, herunder:
        - ombygning af det eksisterende rampekryds ved E45
        - 1 rundkørsel ved Tulipvej
        - 1 tilslutningsanlæg ved Clausholmvej
        - ½ tilslutningsanlæg ved Virkevangen
        - 1 landskabsbro over Brusgaard Møllebæk
        - 4 vejbroer ved Kirkevadbrovej, Clausholmvej, Gunnerupmosevej og Gunnerupvej
        - 2 dyrepassager ved Clausholmvej og Houbækken
        - 500 meter cykelsti mellem Munkdrupvej og Stånumvej
        - 1 forbindelsesanlæg ved Assentoft, hvor trafik fra Randers kan komme på omfartsvejen mod Grenå og omvendt
Oprettet
20-08-2014.
Senest opdateret
12-09-2014.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index