Søg
Pressemeddelelse

E45 ved Vejle lukker i aften i sydgående retning

Gårsdagens store regnvejr er overstået. Så i aften, torsdag den 20. juni klokken 19.00, lukker motorvejen ved Vejle frem til klokken 06.00 fredag morgen. Motorvejen lukker kun i sydgående retning, den nordgående trafik kan køre normalt hele natten.
20. juni 2013
Motorvejen lukker mellem til- og frakørsel 61 Vejle Syd og til- og frakørsel 60 Vejle Nord.

Trafikken bliver ledt ned gennem Vejle by via til- og frakørsel 60 Vejle Nord (Horsensvej) og tilbage på motorvejen ved til- og frakørsel 61 Vejle Syd (Fredericiavej).

Lukning giver kortere periode med vejarbejde
For at gøre perioden med vejarbejde så kortvarig som mulig, har Vejdirektoratet valgt at lukke motorvejen helt én nat i stedet for at lade trafikken køre samtidig med arbejdet, fortæller projektleder i Vejdirektoratet Robin Højen Madsen:

”Det er vigtigt for os at blive hurtigt færdig af hensyn til trafikanterne,” siger projektleder i Vejdirektoratet Robin Højen Madsen.

Derfor skal trafikanterne ned gennem Vejle by aften og nat den 20. juni, men bliver generet i så kort tid som muligt.

Asfaltarbejdet er en del af et større slidlagsarbejde på strækningen, der varer frem til den 24. juni.

Når asfaltarbejdet er overstået den 24. juni, så er der seks spor på strækningen i begge retninger – men altså kun på en strækning på 3,5 kilometer. Resten af motorvejudbygningen på i alt 13 kilometer åbner til efteråret.

Yderligere oplysninger

Projektleder Robin Højen Madsen, 7244 2276, rhm@vd.dk
Kommunikationsmedarbejder Bjørn Kock Sørensen, 7244 2316, bjks@vd.dk
Oprettet
20-06-2013.
Senest opdateret
20-06-2013.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index