Søg
Pressemeddelelse

Gennemsigtige vindskærme på Sallingsundbroen som forsøg

Vejdirektoratet iværksætter forsøg med gennemsigtige vindskærme
17. juni 2013

​Det har længe været et udtalt ønske hos bilisterne i landets nordvestlige region at få gennemsigtige vindskærme på Sallingsundbroen, så de kan nyde den smukke udsigt, når de kører over broen.

Nu kommer Vejdirektoratet dette ønske i møde og indleder et forsøg med gennemsigtige vindskærme på broen. Foreløbig i form af to skærme i transparent polycarbonat, én på nord og én på sydsiden af broen, nogle hundrede meter fra landfæstet på Salling-siden.

 





”Vi har noteret os, at der er et ønske om at få gennemsigtige skærme henover Sallingsundbroen. Det kan jeg sådan set godt forstå, for den løber gennem et naturskønt område. Derfor iværksætter vi nu dette forsøg,” udtaler projektleder Peter Holt fra Vejdirektoratet.

Det er meningen, at de gennemsigtige skærme skal blive siddende i de næste par år, så deres styrke, holdbarhed og gennemsigtighed kan blive testet. Der er endnu ikke taget stilling til, om der på permanent basis skal monteres gennemsigtige vindskærme på broen.

Yderligere oplysninger:
Projektleder Peter Holt, tlf. 7244 3455, mail: ph3@vd.dk
Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, tlf. 7244 3032, mail: man@vd.dk

Oprettet
17-06-2013.
Senest opdateret
17-06-2013.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index