Søg
Pressemeddelelse

Historisk Grand Prix 2014 spærrer Hillerødmotorvejen ved Bellahøj

Hillerødmotorvejen ved Bellahøj vil blive spærret nogle dage i indadgående retning i næste uge
24. juli 2014
​I starten af august afholdes Copenhagen Historic Grand Prix 2014 i hovedstadsområdet. Løbet afholdes fra den 1. til den 3. august på strækningen Borups Allé – Hulgårdsvej – Hvidkildevej – Bellahøjvej - Frederikssundsvej.

Rent trafikalt betyder det, at Hillerødmotorvejen ved Bellahøj (Frederikssundsvejstunnelen) vil blive spærret fra torsdag den 31. juli kl. 10.00 til mandag den 4. august kl. 05.00. Vejstrækningen gennem tunnelen mod byen vil blive lukket helt. Den udadgående trafik bliver ikke berørt.

For at afbøde problemerne med trafikafviklingen vil Vejdirektoratet opsætte oplysningstavler på det øvrige motorvejsnet med information om, at Hillerødmotorvejen mod byen vil blive spærret ved Bellahøj og med anmodning om at benytte alternative ruter.

Løbets trafikale konsekvenser er også angivet på vejdirektoratet.dk sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.

Yderligere informationer:
Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, tlf. 7244 3032, mail: man@vd.dk
Vejingeniør Tanju Saglam tlf. 41 69 82 68 mail: tas@vd.dk
Oprettet
24-07-2014.
Senest opdateret
24-07-2014.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index