Søg
Pressemeddelelse

Historisk lavt antal dræbte i marts måned

Der blev brudt en historisk barriere i marts månd, hvor der kun blev dræbt otte personer i trafikken
29. april 2014
Det laveste antal dræbte i trafikken for en måned nogensinde blev registreret i marts 2014. Og det er første gang siden starten af trediverne, hvor man begyndte at føre statistik på området, at antallet kommer under ti dræbte på en måned. Det viser Vejdirektoratets foreløbige tal.
 
"Tallene fra marts måned bekræfter, at det overordnet set går den rigtige vej med trafiksikkerheden herhjemme," udtaler projektleder Stig Hemdorff fra Vejdirektoratet. "Og de er endnu mere bemærkelsesværdige, eftersom marts ikke var en vintermåned. Normalt får vi de laveste antal trafikdræbte i måneder med hård vinter, hvor folk kører langsomt og forsigtigt på vejene."
 
Det er ikke muligt præcist at klarlægge grunden til de lave tal for marts måned. Men generelle årsager til det faldende antal dræbte i trafikken kan være forbedret sikkerhedsudstyr i bilerne, kampagner mod for høj fart, bedre indretning af vejene og skærpede bøder og sanktioner.
 
Også på andre fronter var marts en god måned rent trafiksikkerhedsmæssigt. Der var kun 195 ulykker med personskade, hvilket er det næstlaveste for en marts måned i de sidste ti år. Og der var kun 242 tilskadekomne mod 276 i samme måned sidste år.
 
 
Yderligere oplysninger:
Projektleder Stig Hemdorff, tlf. 7244 3301, mail: srh@vd.dk
Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, tlf. 7244 3032, mail: man@vd.dk
Oprettet
29-04-2014.
Senest opdateret
29-04-2014.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index