Søg
Pressemeddelelse

Kom og vær med til at åbne et stykke af Næstved Nordlig Omfartsvej

Tirsdag den 24. november åbner Transport- og Bygningsminister Hans Christian Schmidt officielt de første 4 km af Næstved Nordlig Omfartsvej.
10. november 2015

Nærmere bestemt åbner den østlige delstrækning fra fordelerringen ved Køgevej/Ring Øst til Ringstedgade for trafik.

Vejdirektoratet vil gerne invitere alle interesserede til at komme og deltage i åbningen. 
 
Arrangementet finder sted tirsdag den 24. november fra kl. 11.30 - 13.00. Til lejligheden har Vejdirektoratet lavet en ”festplads” på omfartsvejen ved Ringstedgade. Der er adgang via ramperne fra den nye rundkørsel på Ringstedgade umiddelbart syd for omfartsvejen. Se kortet nedenfor. 
 
På ”festpladsen” vil der være boder med mad og drikke, en udstilling om projektet, samt en hoppeborg til børn. Der er en god mulighed for at komme i dialog med Vejdirektoratets folk og evt. få svar på sine spørgsmål om projektet.
 
Fra det øjeblik ministeren har indviet delstrækningen, kan trafikanterne tage den i brug.    
 
Programmet:
11.30    Festpladsen åbner med udstilling, boder med mad og drikke og en hoppeborg til de mindste
 
12.00    Vejdirektør Per Jacobsen byder velkommen                     
            Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt taler                     
            Borgmester Næstved Kommune Carsten Rasmussen taler 
 
12.20    Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt åbner delstrækningen for trafik 
 
12.30    Fortsat mulighed for at bruge festpladsen 
 
13.00    Forventet afslutning  

Rutevejledning2.jpg

Den østlige delstrækning fra fordelerringen ved Køgevej/Ring Øst til Ringstedgade er ca. 4 km lang. Parallelt med omfartsvejen er der en dobbeltrettet cykelsti. 
 
Den resterende del af projektet forventes at stå færdig sidst i 2016. 
 
Læs mere om projektet.  
 
Yderligere oplysninger:
Projektleder Jacob Pryds Winkel, Vejdirektoratet, tlf.: 7244 3752
Kommunikationskonsulent Anne-Mette Nyhuus, tlf.: 7244 3078  

Oprettet
10-11-2015.
Senest opdateret
10-11-2015.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index