Søg
Pressemeddelelse

Ministeren overrækker prisen Årets Cykelturismeløsning 2015

Transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt overrækker for første gang prisen for et initiativ, som er med til at fremme cykelturismen i Danmark. Vinderens navn offentliggøres ved overrækkelsen på Rødvig Kro og Badehotel på Stevns den 22. september.
16. september 2015


I foråret 2015 udskrev Ekspertgruppen for Cykelturisme en konkurrence om at blive kåret som Årets Cykelturismeløsning 2015. Nu har ekspertgruppen udpeget vinderen blandt 21 stærke ansøgere.  
 
Ekspertgruppen har vurderet, at vinderprojektet kan være med til at tiltrække flere cykelturister både fra Danmark og udlandet, og på denne måde bidrager til at fremme cykelturismen i Danmark.  
 
Ekspertgruppen er nedsat af Vejdirektoratet som led i opfølgning på Den nationale cykelstrategi.
 
Formålet er at kortlægge, hvordan cykelturismen kan udvikles med hensyn til service, infrastruktur og markedsføring for at tiltrække flere danske og udenlandske turister.  
 
Danmark har over 1,2 mio. cykelturister hvert år. Langt de fleste udenlandske cykelturister kommer fra Tyskland, Holland, Norge og Sverige.
 
Dagens program
Tid: Tirsdag den 22. september 2015 kl. 16.15 – 16.45
Sted: Rødvig Kro- og Badehotel, Østersøvej 8, 4673 Rødvig, Stevns 
 
Kl. 16.15 – 16.20 Velkomst ved formanden for Ekspertgruppen for Cykelturisme Andreas Egense, Vejdirektoratet
Kl. 16.20 – 16.25 Prisen overrækkes af Transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt  
Kl. 16.25 – 16.30 Takketale af vinderen  
Kl. 16.30 – 16.45 Fremvisning af cykelindsatser på Rødvig Kro og Badehotel.  
 
Yderligere oplysninger:
Projektleder Mette Dam Mikkelsen, Vejdirektoratet, mdm@vd.dk, 7244 3198 og 4164 3198
Pressekonsulent Kristine Racina, Vejdirektoratet, kraa@vd.dk, 2251 3612, twitter: @kristinepaavej   
 
Oprettet
16-09-2015.
Senest opdateret
16-09-2015.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index