Søg
Pressemeddelelse

Nyåbnet cykelsti med havudsigt ved Lumsås

Den nye cykelsti ved Oddenvej fra Lumsås til Gl. Ebbeløkke er åben og allerede taget i brug af både lokale cyklister og cykelturister.
01. september 2015

Den 1,2 km lange sti, der er anlagt for at forbedre sikkerheden, ligger flere steder smukt placeret mellem Kattegat og Sejrø Bugt med havudsigt til begge sider.

Oddenvej er stærkt trafikeret med omkring 5000 biler i døgnet. Den nye, dobbeltrettede cykelsti er derfor placeret i sit eget forløb dels langs landevejen og dels på de bagvedliggende marker på den sidste del af strækningen. Placeringen på markerne er valgt af hensyn til sikkerheden.

N
etop på denne strækning af Oddenvej ligger der nemlig huse med hegn og hække meget tæt på vejen, så bilisterne ville have begrænset overblik fra udkørslerne til en mulig cykelsti. Det ville have udgjort en risiko for, at cyklisterne ville blive ramt af biler, der kørte ud fra indkørslerne.

"Vi er glade for at kunne åbne cykelstien som planlagt. Vi håber de mange daglige cyklister på strækningen vil tage vel imod den. Især ruten over markerne er meget smuk med en god udsigt over Kattegat på den en side og Sejrø Bugt på den anden", siger Neal McMullan, der er projektleder i Vejdirektoratet.

Arbejdet med cykelstien startede i maj og kunne åbne som planlagt i august. Cykelstien er en del af det nationale cykelstinet til fremme for den daglige cykeltrafik i området og den nationale cykelturisme.


FOTO: Fotoet viser en del af den nye cykelsti på strækningen over markerne bag Oddenvej. Klik på billedet for stor version. Billedet kan frit benyttes til redaktionel omtale.

Yderligere oplysninger:
Projektleder Neal McMullan, Vejdirektoratet, tlf.: 7244 3747
Kommunikationskonsulent Andrew Crone-Langkjær, tlf.: 7244 3621

Oprettet
01-09-2015.
Senest opdateret
01-09-2015.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index