Søg
Pressemeddelelse

Ny adgang til Djurslandmotorvejen åbnet af transportministeren i dag

Den 18. juni klippede transportminister Henrik Dam Kristensen snoren til tilslutningsanlægget, som sikrer adgang fra Høgemosevej til Djurslandmotorvejen og dermed til hele Djursland.
18. juni 2013
Hermed erklærede ministeren anlægget for åbent, hvorefter den første lastbil kørte ned ad tilkørselsrampen og ud på motorvejen. Det var ikke tilfældigt, at det netop blev en lastbil, der som den første kunne benytte anlægget.
 
Der ligger et erhvervsområde tæt ved Høgemosevej, og transportminister Henrik Dam Kristensen udtrykte glæde over at kunne åbne anlægget, så både almindelige trafikanter og erhvervstrafikanter nu får en væsentligt nemmere adgang til Djursland:
 
”Den nye adgang til motorvejen får stor betydning for den erhvervstrafik, som skal til og fra Djursland. Nem adgang er vigtig for erhvervslivet, særligt da jeg ved, at både Aarhus og Favrskov Kommuner har planer om at udbygge erhvervsområdet ved Høgemosevej”, sagde transportministeren.
 
De fremmødte ved åbningen med vejdirektør og transportminister i front

Lokalt er der også stor opbakning til anlægget. Borgmesteren fra Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard, og borgmester Nils Borring fra Favrskov Kommune gav også i deres taler udtryk for tilfredshed med etablering af tilslutningsanlægget.
 
De to kommuner var også rigt repræsenteret ved åbningen for at markere den festlige begivenhed.

Det er ikke kun erhvervstrafikanterne, der kommer til at få glæde af tilslutningsanlægget. Alle private bilister, som skal til eller fra Djursland, kan med fordel benytte det nye anlæg, hvis de bor i området omkring Søften eller Hinnerup.
 
Transportminister Henrik Dam Kristensen åbner tilkørselsrampen


Yderligere oplysninger
Projektleder i Vejdirektoratet
Peter Lund Hansen
Tlf.:7244 2538
Email:
hlni@vd.dk 
 
Pressechef i Vejdirektoratet
Martin Østergaard-Nielsen
Tlf.: 7244 3032
Email: man@vd.dk 
 
 

 Læs mere

 
Oprettet
18-06-2013.
Senest opdateret
18-06-2013.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index