Søg
Pressemeddelelse

Ny push-tjeneste holder bilisterne i Nordjylland opdateret på trafikken

Nu kan bilisterne i Nordjylland få automatisk og direkte besked om aktuelle trafikhændelser i deres område.
05. marts 2015
De skal blot hente den nyeste version af app'en Trafikken Nordjylland og tilmelde sig push-beskeder. Derefter skal de vælge det område, som de ønsker trafikmeldinger for, og hvilke typer af trafikinformation, de vil orienteres om.

Herefter vil de løbende modtage beskeder, eksempelvis når Vejdirektoratets Trafikinformationscenter udsender ny trafikinformation om eksempelvis ulykker, tabt gods eller andet, der er relevant for trafikafviklingen, eller hvis der starter et vejarbejde. Man modtager beskeden selvom en app er slukket.

Brugerne kan også – som noget helt nyt - indstille app'en til automatisk at oplæse nye meldinger fra DR P4 Trafik Nordjylland, hvilket dog kræver at app'en er tændt eller kører i baggrunden.

Områdechef Charlotte Vithen fra Vejdirektoratet udtaler: "De nye forbedringer af app´en udgør en stor hjælp til brugerne. Nu kan de få automatisk oplæsning af P4s trafikmeldinger og besked om aktuelle trafikhændelser i deres område uden selv at være opsøgende."

Niels Thorup Andersen fra Aalborg Kommune udtaler: "Vi er glade for at have udvidet Trafikken Nordjylland app'en med trafikmeldinger fra P4 Nordjylland og den nye push-funktion, så trafikanterne kan få et godt overblik over trafiksituationen i Nordjylland lige nu og her."

Trafikken Nordjylland er en gratis app, der findes til Android og iOS. Den er udviklet af Vejdirektoratet i samarbejde med Aalborg Kommune, NT og DR P4 Trafik.

App'en indeholder aktuelle trafikmeldinger og oplysninger om vejarbejder for hele landet. Den rummer også information om busser og tog i Nordjylland.

App'en giver desuden adgang til LIVE billeder fra over 250 webkameraer langs det danske vejnet.

Du finder link til app'en på www.trafikken.dk/Nordjylland.
App Store:https://itunes.apple.com/dk/app/nordjylland/id785385438?l=da&mt=8
Play: https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.appworkers.customers.vd.nordjylland&hl=da

Yderligere oplysninger:
Områdechef Charlotte Vithen, Vejdirektoratet, tlf.: 7244 3050, cv@vd.dk
Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, Vejdirektoratet, tlf.: 72443032, man@vd.dk
Civilingeniør i Aalborg Kommune, Niels Thorup Andersen, tlf.: 99312343, niels.andersen@aalborg.dk
Oprettet
05-03-2015.
Senest opdateret
05-03-2015.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index