Søg
Pressemeddelelse

Nye elektroniske tavler på Holbækmotorvejen

Nye elektroniske tavler på Holbækmotorvejen skal hjælpe trafikanterne igennem vejarbejder, mens Banedanmark anlægger Den nye bane København-Ringsted.
23. maj 2014
​Den 26. maj aktiveres de nye elektroniske tavler på Holbækmotorvejen på strækningen mellem motorvejskrydset Motorring 3/ Holbækmotorvejen og Sønderkær/Vigerslevvej i Hvidovre.

”Vejdirektoratet har sat tavlerne op henover efteråret og vinteren 2013, og de er en del af det system, der skal styre trafikken og hjælpe trafikanterne gennem strækningen, mens vi anlægger den nye højhastighedsbane mellem København og Ringsted,” fortæller projektchef Susanne Frank, Banedanmark.

De elektroniske tavler vil vise den tilladte hastighed, der vil variere i takt med de trafikale forhold på motorvejen. Derudover vil tavlerne informere bilisterne om uheld, kø og andre forhold, der påvirker trafikken.

”Formålet med systemet er at gøre det lettere at være trafikant, mens der bygges en jernbanetunnel under Holbækmotorvejen, ny vejbro over Holbækmotorvejen og tunnel fra Vigerslevparken til Avedøre Havnevej mellem motorvejen og henholdsvis Vigerslev Allé og Allingvej,” fortsætter projektleder Peter Garborg, Vejdirektoratet.

Gennem den seneste tid har Vejdirektoratet testet systemet. I testperioden har tavlerne været overdækket. Men nu er testen overstået, og systemet er klar til at blive taget i brug.

De elektroniske tavler skal være i brug frem til 2017, hvor anlægsarbejderne i forbindelse med banearbejdet er færdige.

Tavlerne finansieres af Banedanmark, men styres og vedligeholdes af Vejdirektoratet.


For yderligere oplysninger:
Banedanmark Presse 8234 1313
Om trafikledelsessystemet, Ingeniør Raza Muhammed, Vejdirektoratet, tlf.: 7244 3046, mail: raz@vd.dk  
Om trafikafvikling, Projektleder Peter Garborg, Vejdirektoratet, tlf.: 2070 7621 mail: pg3@vd.dk
Pressemedarbejder Anne-Mette Nyhuus, Vejdirektoratet, tlf.: 7244 3078, mail: an6@vd.dk  
Oprettet
23-05-2014.
Senest opdateret
23-05-2014.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index