Søg
Pressemeddelelse

Sådan gør du i tosporede rundkørsler

Vejdirektoratet har lavet en lille, pædagogisk film, der skal instruere bilisterne i at køre korrekt i tosporede rundkørsler, og dermed benytte det venstre spor i de store rundkørsler, så trafikken afvikles hurtigt og sikkert.
29. april 2013
Mange bilister har sikkert oplevet, at det kan være vanskeligt at placere sig rigtigt i rundkørsler, især i de store, tosporede rundkørsler, hvor man både kan placere sig i højre og venstre spor.

I disse rundkørsler er det vigtigt, at bilisterne bruger venstre vognbane – altså den inderste – hvis de skal dreje ud af 2. eller 3. sving i rundkørslen. Ellers udnyttes vejens kapacitet ikke optimalt.

Når alle trafikanter lægger sig i rundkørslens højre vognbane, sinker det trafikken og giver problemer med fremkommeligheden på vejene.

”Målet er at få flere bilister til at bruge venstre vognbane i de tosporede rundkørsler for derved at højne fremkommeligheden,” udtaler Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Filmen vises pt. i OBS på DR. Den kan også ses på vejdirektoratet.dk.

Yderligere oplysninger:
Marianne Foldberg Steffensen, tlf.: 2238 3222 mail: mast@vd.dk         
 
Oprettet
29-04-2013.
Senest opdateret
29-04-2013.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index