Søg
Pressemeddelelse

Sikkerhed for cyklister ved Flagbakkevej i Skagen

Cyklister får det snart lettere, når de skal krydse Frederikshavnvej ved Flagbakkevej. Vejdirektoratet bygger en helle midt mellem kørebanerne.
02. maj 2014
​Nu går Vejdirektoratet i gang med at bygge en helle, der skal hjælpe cyklisterne, når de krydser Frederikshavnvej ved Skagen. Dertil kommer korte stykker cykelsti på begge sider af vejen. Hellen og cykelstierne skal gøre det lettere og mere sikkert at komme fra Flagbakkevej til den nationale cykelrute – Vestkystruten - øst for Frederikshavnvej, og i modsat retning.
 
Projektleder i Vejdirektoratet, Niels Arend Koefoed ser frem til, at sikkerheden for cyklister bliver øget:
 
"Sikkerhed for cyklister og fodgængere er vigtig for Vejdirektoratet, og der er virkelig behov for større sikkerhed på dette sted" siger han.
 
Hellen er i høj grad aktuel for de mange sommerturister, der cykler til eller fra Skagen.
 
Hellen hjælper cyklister, der vil krydse Frederikshavnvej nord for Flagbakkevej, fordi de kan gøre ophold halvvejs. På den måde skal cyklisterne kun orientere sig i én retning ad gangen. Cyklisterne bliver ledt hen til krydsningen ad nye, dobbeltrettede cykelstier langs Frederikshavnvej.
 
Entreprenøren går i gang i uge 19. Vejdirektoratet forventer, at hellen og cykelstierne kan tages i brug af cyklisterne inden sommerferien.
 
"Vi kan desværre ikke helt undgå at genere trafikanterne, mens vi bygger. Vi håber dog, at både trafikanterne og naboerne vil vise forståelse for entreprenørens arbejde. Vi gør, hvad vi kan, for at mindske generne," siger Niels Arend Koefoed.
 
Se projektets hjemmeside
Se hvordan cykelsti og helle kommer til at ligge
 
Yderligere information
Projektleder Niels Arend Koefoed, 7244 2620/ 2246 0583, nak@vd.dk eller
Kommunikationskonsulent Katinka Fischer-Nielsen, 7244 2319, kafn@vd.dk
 

 Linkliste

 
Oprettet
02-05-2014.
Senest opdateret
02-05-2014.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index