Søg
Pressemeddelelse

Trafikken på Helsingørmotorvejen lægges om i weekenden

Trafikanter på Helsingørmotorvejen kan se frem til en omlægning af trafikken, så de fra lørdag den 2. august igen kan benytte tilslutningsanlæg <12> Vedbæk ved Elleslettegårdsvej både mod nord og syd.
29. juli 2014
Bilister
Anlægget er blevet udbygget til et fuldt anlæg, så det både er muligt at komme til og fra nord, hvor det tidligere kun var muligt at komme til og fra syd.
 
Tilkørselsrampen mod København og frakørselsrampen fra Helsingør ved <12> åbnes lørdag den 2. august kl. 12.00. Samme dag åbnes tilkørselsrampen mod Helsingør kl. 14.00, og frakørselsrampen mod Vedbæk åbnes kl. 17.00.
 
Samme dag bliver til- og frakørselsramperne ved tilslutningsanlæg <11> Sandbjerg lukket lørdag den 2. august kl. 17.00. Dog bliver rampen mod København holdt åbent. Fra juli 2015 vil tilslutningsanlæg <11> blive nedlagt permanent. I stedet kan <12> i nordgående retning benyttes. Broen over Gøngehusvej vil blive lukket samtidig.
 
Ved tilslutningsanlæg <13> Gl. Holte vil de sydvendte ramper blive lukket for trafik søndag den 3. august kl. 07.00, mens den sidste tredjedel af den nye bro, der fører Øverødvej/Langhaven over motorvejen, bygges. Der vil være skiltet med en omkørselsrute for at komme på motorvejen ved Øverødvej/Langhaven.
 
De nordvendte ramper ved <13>, som har været lukket, mens de første to tredjedele af den nye bro blev bygget, vil blive åbnet op igen fra søndag den 3. august kl. 8.00.
 
Arbejdet betyder, at trafikanterne i weekenden lørdag den 2. august og søndag den 3. august skal være særligt opmærksomme på skiltningen på stedet.
 
Cyklister
Når tilslutningsanlæg <12> Elleslettegårdsvej åbnes, vil også cykelstien på Elleslettegårdsvej og videre mod syd til Øverødvej blive åbnet igen. Cykelstien har været lukket i forbindelse med nedrivningen af broen og opførelsen af den nye bro over Elleslettegårdsvej.
 
Trafikomlægningen er en del af Vejdirektoratets arbejde med at udbygge Helsingørmotorvejen fra 4 til 6 spor på strækningen Hørsholm S – Gl. Holte.
 

Vejdirektoratet beklager de gener arbejdet giver, og vi bestræber os på at gøre arbejdet færdigt så hurtigt som muligt.

 Kort---Helsingørmotorvejen---afk_450px.jpg

Oprettet
30-07-2014.
Senest opdateret
30-07-2014.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index