Søg
Pressemeddelelse

Udbygget omfartsvej fuldender Midtjyske Motorvej

Med indvielsen af Brande Omfartsvej har bilisterne motorvej hele vejen fra Vejle til Herning. Indvielsen her til eftermiddag blev forestået af transportminister Magnus Heunicke.
27. maj 2014
 
I dag fik trafikanterne motorvej hele vejen mellem Vejle og Herning, da transportminister Magnus Heunicke indviede udbygningen af Brande Omfartsvej, som er en cirka syv kilometer lang del af Midtjyske Motorvej.

Dermed er den Midtjyske Motorvej fuldendt. Og det glædede ministeren sig over i sin tale:

"Det gavner både erhvervslivet og den enkelte borger, at der nu er motorvej hele vejen mellem de to vækstcentre Herning og trekantsområdet. Trafikanterne på strækningen sparer tilsammen over 100.000 timers transport om året, som de kan nu kan bruge på at yde en ekstra indsats på arbejdet eller sammen med familien," sagde han.

Desuden fokuserede transportministeren på de mange miljøtiltag, Vejdirektoratet har taget i forbindelse med anlæggelsen af strækningen:

"Jeg er glad for, at hensynet til miljøet har indgået som hjørnesten i udvidelsen af Brande Omfartsvej - både i anlægsfasen og i den konkrete udformning det nye stykke vej. Et eksempel er, at det grus, der er brugt i vejen, er hentet fra steder tæt på frem for at blive transporteret langvejs fra. Det har sparet penge og mange kilometers transport med lastbil."

Transportministeren klippede derefter båndet for at erklære motorvejen for indviet.
 
Yderligere oplysninger
Projektleder, Shahriar Honar, 7244 2532/,2012 2334 sho@vd.dk
Kommunikationskonsulent Katinka Fischer-Nielsen, 7244 2319, kafn@vd.dk
 

 Linkliste

 
Oprettet
27-05-2014.
Senest opdateret
27-05-2014.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index