Søg
Pressemeddelelse

VM i landevejscykling medfører spærringer ved Hobro og Aalborg

I starten af september bliver der afviklet verdensmesterskaber i landevejscykling for amatører i Danmark.
25. august 2015
​Mesterskaberne afvikles fra den 3. til den 6. september med linieløb i Aalborg og enkeltstart i Hobro.

Som følge af mesterskaberne vil der være trafikspærringer ved begge byer på de dage, hvor løbene afvikles.

Torsdag den 3. september bliver der kørt enkeltstart i Hobro. Det medfører, at alle fire ramper på Nordjyske Motorvej ved fra- og tilkørsel 35 bliver lukket i tidsrummet fra kl. 10 - 20.00. Der bliver dog åbnet før, hvis løbet slutter tidligere end forventet.

Søndag den 6. september køres linieløbet fra Aalborg. Som følge heraf vil trafikken på hovedlandevej 507 Aalborg-Hadsund blive afspærret i korte perioder flere gange mellem kl. 08 - 12.00. Hjemmeværnet står for reguleringen af trafikken.

Derudover bliver frakørsel 27 Aalborg C spærret fra klokken 10 - 15.00.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som spærringerne måtte medføre for trafikanterne.

Information om konkrete restriktioner for trafikken kan ses på www.vejdirektoratet.dk sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.

Yderligere oplysninger:
Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter, tlf. 2061 2664
Oprettet
25-08-2015.
Senest opdateret
25-08-2015.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index