Søg
Pressemeddelelse

Vejdirektoratet anlægger cykelsti ved Kibæk syd for Herning

Nu går Vejdirektoratet i gang med at bygge en cirka to kilometer lang, dobbeltrettet cykelsti i Kibæk. Cykelstien kommer til at ligge langs rute 12, Vardevej, mellem Velhustedvej og rundkørslen i den nordlige ende af Kibæk.
28. marts 2014

​Cykelstien skal forbedre forholdene for cyklister på strækningen, samtidig med at trafiksikkerheden bliver bedre.

 

"Nu laver vi en del af cykelstien mellem Kibæk og Herning, så cyklisterne kan komme væk fra trafikken. Der kører cirka 6.500 biler mellem Kibæk og Herning i døgnet, så det er en stærkt befærdet vej, hvor det er farligt at være cyklist. Jeg er ret tilfreds med det, vi er nået frem til, og jeg stoler på, det bliver godt," siger projektleder i Vejdirektoratet, Poul Pilgaard.
 
Cykelstien bliver cirka tre meter bred og kommer til at ligge på vestsiden af Vardevej. Mod syd skal cyklisterne, som hidtil, cykle igennem rundkørslen ved Møllegaardsvej, Vardevej og Harreskovvej eller ad Lyagervej. Vejdirektoratet udfører kun få ændringer af rundkørslen i forbindelse med etablering af cykelstien.
 
Arbejdet med cykelstien går i gang inden påske og Vejdirektoratet regner med at være færdige inden sommerferien. Der kan være gener for trafikanterne undervejs i byggeriet.
 
Yderligere information
Projektleder Poul Piilgaard, 7244 2621/ 2331 1733 ppi@vd.dk eller
Kommunikationskonsulent Katinka Fischer-Nielsen, 7244 2319, kafn@vd.dk
 

 Linkliste

 
Oprettet
28-03-2014.
Senest opdateret
28-03-2014.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index