Søg
Pressemeddelelse

Vejdirektoratet slår dørene op til en guldgrube af vejviden

Fra fredag den 8. november kan alle interesserede få et unikt indblik i, hvordan Vejdirektoratet griber det store motorvejsprojekt i Silkeborg an.
04. november 2013
​På dagen åbner nemlig Vejdirektoratets tusind kvadratmeter store informationscenter, der indeholder en udstilling om motorvejsbyggeriet.

På udstillingen vil der dels være visualiseringer af den færdige vej, plancher, luftfotos og interaktive elementer, der involverer den besøgende. Ud over motorvejsbyggeriet og vejens historie kan man blive klogere på relaterede emner som naturforhold, miljøhensyn og arkæologi.

Målgruppen er hele Silkeborg og omegn
Målgruppen er alle interesserede, men udstillingen kan med fordel bruges af skoleelever, da udstillingen er lavet med folkeskolens 5. til 10. klasse for øje. Og da Vejdirektoratet og Silkeborg Kommune allerede har et samarbejde om at få indarbejdet emner fra motorvejsbyggeriet i undervisningen, vil det nye informationscenter kun understøtte det samarbejde.

Projektleder Carsten Sandgaard glæder sig til at invitere både skolelever og alle andre interesserede indenfor:

”Vi synes jo selv, at motorvejsbyggeri er verdens mest interessante emne. Men vi har gennem de seneste år oplevet en massiv og stadig stigende interesse fra offentligheden, hvilket jo kun er herligt. Derfor giver vi nu alle en mulighed for at blive klogere på de mange spændende emner, som et motorvejsbyggeri indeholder,” siger han.

Åbningsfejring 8. november
Vejdirektoratet fejrer åbningen af centeret ved et lille arrangement fredag den 8. november klokken 10.00. Projektleder Carsten Sandgaard byder velkommen, og lokale skoleelever klipper snoren til centeret. Alle er velkomne til åbningen.

Udstillingen har til huse på Vejdirektoratets tilsynskontor - Nørreskov Bakke 2A i Silkeborg. Centeret holder åbent alle hverdage mellem klokken 08.00 og 16.00 og første lørdag i hver måned mellem klokken 11.00 og 14.00. I hverdagene er udstillingen ubemandet, mens der første lørdag i hver måned er en medarbejder fra Vejdirektoratet til stede.

Interesserede borgere kan følge udstillingen frem til motorvejen åbner i 2016.

Yderligere oplysninger
Projektleder Carsten Sandgaard, tlf.: 7244 2223, email:
Kommunikationskonsulent Bjørn Kock Sørensen, tlf.: 7244 2316, email: bjks@vd.dk
 

 Hent visualiseringer af infocenteret

 
Oprettet
04-11-2013.
Senest opdateret
11-11-2013.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index