Søg
Pressemeddelelse

Vejdirektoratets forventninger til sommertrafikken

Sommerferien nærmer sig, og mange drager sydpå eller ud i det danske sommerland i bil.
28. juni 2013

I ferieperioder fordeler trafikken på vejene sig anderledes end normalt – vejene vil være mindre belastede i den typiske myldretidsperiode, og den tætte trafik vil ligge på andre dage og andre tidspunkter af døgnet.

 

Trafikken vil være mest påvirket af sommerferien og diverse arrangementer rundt i landet i perioden fra den 29. juni til den 18. august.

De mest belastede tidspunkter vil være fredage mellem kl. 14.00 til 19.00 og lørdage hele dagen.

Lørdag er skiftedag for sommerhusudlejning, så der vil være tæt trafik til og fra sommerhusområderne. Det kan derfor være en god ide at undgå at køre længere strækninger på lørdage i tidsrummet 07:00 – 21:00, for trafikken vil på disse dage være tæt og ret massiv.

Desuden må man forvente, at der vil være tættere trafik end sædvanligt jævnt fordelt over dagstimerne alle dage og i hele landet.

Vi vil gerne gøre særlig opmærksom på vejarbejdet på den Fynske Motorvej, mellem frakørsel <56> Ejby og frakørsel <58> Ejby i begge retninger og vejarbejdet i forbindelse med udbygningen af Køge Bugt Motorvejen, mellem Greve S og Solrød S – begge arbejder kan give tæt trafik og kødannelser.

Uge 26 ​Uge 27-30 ​Uge 31 ​Uge 32 ​Uge 33
Bemærk lørdag 29. juni​ Lørdag kl. 8-20​ Søndag kl. 10-17​
Risiko for tæt trafik og kødannelseser over hele landdet​ Risiko for tæt trafik især i weekenden​ Risiko for tæt trafik især i weekenden​ Challenge Copenhagen​
 

Grøn: Vi forventer ingen problemer – dog kan der opstå akutte situationer, som kan give kødannelser.
Gul: Tæt trafik.
Rød: Sommerperiodens mest trafikalt belastede uger.

 

I det vedhæftede kort ”tæt trafik” er markeret de strækninger, hvor vi, især i dagtimerne og i weekender, forventer kødannelser og tæt trafik. Trafikken vil koncentrere sig om strækninger på tværs af landet og strækninger, der forbinder Danmark med udlandet.

 

tæt trafik.jpg


Sommeren er også højsæson for vejarbejder, og vi har rigtig mange rundt i landet. På det vedhæftede  kort ”vejarbejder” fremgår de vejarbejder, som vi forventer vil give trafikale gener.

 

vejarbejder.jpg


Sommertrafikken i Europa, især i Tyskland
Tendensen fra Danmark, med absolut tættest trafik på fredage og specielt lørdage, gælder også i Tyskland. Neden for finder du nogle links til sider, som kan være særdeles nyttige, hvis du skal til eller køre igennem Tyskland. 

http://www.fdm.dk/koer-selv-ferie/klar-til-koer-selv-ferie  (Overordnet tema om kør-selv-ferie)  
http://www.fdm.dk/koer-selv-ferie/aktuel-koeprognose     
http://www.fdm.dk/koer-selv-ferie/koekalender-maj-august%202013  
http://www.fdm.dk/koer-selv-ferie/kalender-koedannelse-tyskland   

Se den fulde sommertrafik prognose på vejdirektoratet.dk, hvor der også er listet arrangementer i sommerlandet, der kan have indflydelse på trafikken.

Vores råd til trafikanterne, der skal ud i sommerferietrafikken er – planlæg rejsen og tag af sted i god tid, så det bliver en god oplevelse for alle – også dem på bagsædet. Tag et kig på vores Her og nu-trafikinfo påvejdirektoratet.dk inden afrejsen.


Rigtig god sommer!

Oprettet
28-06-2013.
Senest opdateret
28-06-2013.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index