Søg
Pressemeddelelse

Kom til informationsmøde om den nye fjordforbindelse

Vejdirektoratet fortæller om den kommende motortrafikvej og bro over Roskilde Fjord.
16. marts 2015

​Vejdirektoratet er ved at lægge sidste hånd på designet af både broen og motortrafikvejen, der vil udgøre den nye forbindelse over Roskilde Fjord. På den baggrund indbyder vi til informationsmøde.

Foto.jpg

Mødet finder sted i Frederikssund Hallerne torsdag den 19. marts kl. 19.00 – 21.30.

Her giver vi en generel orientering om projektet og tidsplanen for anlæg af en motortrafikvej syd om Frederikssund og en højbro over Roskilde Fjord. Derefter vil der komme mere specifikke indlæg om de aktiviteter, der snart går i gang i marken.

I forbindelse med informationsmødet vil der være mulighed for at kigge på en udstilling om projektet samt lejlighed til at få en snak med nogle af Vejdirektoratets fagfolk.

Efter en pause vil der være en spørgerunde, hvor der kan stilles spørgsmål til bl.a. Vejdirektoratets projektleder på fjordforbindelsen Niels Korsgaard.

Projektet har sin egen hjemmeside, hvor man kan holde sig opdateret på, hvad der aktuelt foregår på projektet.

Yderligere oplysninger:
Projektleder Niels Korsgaard, Vejdirektoratet, tlf.: 7244 3740
Kommunikationskonsulent Anne-Mette Nyhuus, tlf.: 7244 3078

Baggrund
I december 2014 besluttede Folketinget, at der skal etableres en ny motortrafikvej på en højbro over Roskilde Fjord. Broen skal forbinde Frederikssund og Hornsherred og skabe bedre forbindelse til Hovedstadsområdet.

Vejdirektoratet skal anlægge en knap 10 km 4-sporet motortrafikvej syd for Frederikssund. Inklusiv en højbro over Roskilde Fjord på ca. 1,4 km

Samlet budget for projektet er ca. 2 mia. kr.

Oprettet
16-03-2015.
Senest opdateret
16-03-2015.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index