Du kan sende os praj om ting, som du umiddelbart ser i gaderummet, på vejen eller i det grønne.
Defekte eller ødelagte elementer på rastepladser (fx toiletbygninger)
- Huller i veje og stier
- Ødelagte skilte
- Problemer med oversigtsforholdene
- Dårlige fortov
- Hærværk
- Defekt belysning
- Glasskår på cykelstien
- Stoppede brønde
...og meget mere
Hvis du derimod ser noget, der er trafikfarligt, skal du kontakte Trafikcentret på telefon 80 20 20 60. Eller du kan ringe os op via Trafikinfo på app eller web.
Når du har sendt dit praj til os, kommer det direkte til den rette medarbejder inden for det pågældende område. Det vil sige til Vejdirektoratet, hvis der er tale om en statsvej, eller til kommunen hvis der er tale om en kommunevej.
Giver du os et praj via appen, vil du kunne følge det i appen.
Giver du os os et praj via
web på vejdirektoratet.dk/givetpraj, får du en mail (hvis du har opgivet din adresse). I mailen er der et link, du kan følge sagen på. Gem mailen og linket.
Vi vurderer hurtigst muligt alle praj, der kommer ind. Hvis vi vurderer, at dit praj er akut, udbedrer vi fejlen hurtigst muligt. Andre praj bliver vurderet, prioriteret og planlagt i vores daglige drift og vedligehold eller indgår i den fremtidige planlægning.