Søg

Krydsombygning spærrer adgang til Ring 4 fra Klausdalsbrovej og Nordbuen

I forbindelse med ombygning af krydset mellem Klausdalsbrovej, Nordbuen og Ring 4 i Ballerup, lukker Vejdirektoratet for adgang til krydset fra Nordbuen og Klausdalsbrovej i weekenden fredag 13. november kl. 18 til mandag den 16. november kl. 06.00. Et spor i hver retning bliver holdt åben på Ring 4 i perioden.
 
Spærringen gælder kun for bilisterne. Cyklister og gående vil fortsat have uhindret adgang til krydset.
 
Når Vejdirektoratet vælger at begrænse adgangen til krydset skyldes det, at en stor del af den nødvendige ombygning i midten af krydset kan gennemføres i løbet af én weekend fremfor at bruge op til 6 uger på arbejdet med store gener for bilisterne i perioden.
 
Vejdirektoratet opfordrer til, at man i stedet bruger de skiltede omkørselsruter fra Nordbuen og Klausdalsbrovej: 
  • Ring 4: et spor i hver retning bliver holdt åben.
  • Nordbuen: Lukkes mod Ring 4. Adgang til Ring 4 via Sortemosevej eller Skovvej / Ballerup Byvej.
  • Klausdalsbrovej: Lukkes mod Ring 4. Adgang til Ring 4 via Krebsdammen ellers Lautrupparken / Ballerup Byvej
Ombygningen af krydset startede i april i år og ventes at vare frem til december i år. Derefter holder arbejdet pause indtil sommeren 2016, hvor det øverste lag asfalt - slidlaget - lægges.
 
Formålet med ombygningen er at få løsnet op trafikken, der især skaber problemer i myldretiderne. Samtidig benytter vi lejligheden at opgradere den eksisterende cykelsti på strækningen langs Ring 4 til en supercykelsti.
 
Alle fire grene af krydset vil blive ombygget, ligesom signalanlægget vil blive optimeret, så det samlede anlæg vil kunne afvikle mere trafik ad gangen. Med ombygningen bliver krydset desuden dimensioneret til modulvogntog, så de store lastbilstransporter kan bruge krydset. På Nordbuen og Klausdalsbrovej sættes farten ned til 60 km/t.
Oprettet
04-11-2015.
Senest opdateret
04-11-2015.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index