Søg

Om projektet

Vejdirektoratet skal udbygge den eksisterende motorvejsstrækning mellem Skanderborg Syd og Aarhus Syd fra en firesporet til en sekssporet motorvej. Hele strækningen er omkring 15 kilometer lang.


​Med indgåelse af finansloven for 2017 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti blev der i efteråret 2016 afsat 524 mio. kr. til projektet.

Udbygningen fra fire til seks spor planlægges at ske i midterrabatten, fordi den er 12 meter bred på strækningen. Dermed kan motorvejen udbygges indad i stedet for ude i siden af vejen. Nødsporene vil derfor blive opretholdt som nødspor efter udbygningen. 

Derfor bygger vi

​Strækningen oplever allerede i dag trængselsproblemer i myldretiden og risikerer i stigende grad at blive en trafikal flaskehals, da trafikken på de danske motorveje stiger. De nye motorvejsspor vil give trafikanterne en hurtigere og mere sikker rejse på strækningen.

Kort om tidsplanen

Vejprojektet skal være færdigt i løbet af 2019. Men Vejdirektoratet arbejder på at åbne de nye spor for trafik allerede med udgangen af 2018.

Derefter følger et slidlagsarbejde i sommeren 2019, hvorefter vejen står helt færdig.

Men om det lykkes at åbne for trafik med udgangen af 2018 afhænger af mange ting, f.eks. hvordan anlægsarbejdet forløber, hvordan vejret bliver under anlægsarbejdet, og om trafikken kan køre tilfredsstillende under det planlagte arbejde.

Vejdirektoratets målsætning er, at trafikanterne hurtigst muligt skal have glæde af de nye spor, og at anlægsarbejdet medfører så få gener for trafikken, mens vi bygger.

Se en mere deltaljeret tidsplan via venstremenuen.

Du kan læse mere om projektet i nyheden om finanslovaftalen fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet​ i faktaarket om projektet. Se boksen til højre. ​​​​​​​​

Oprettet
31-01-2017.
Senest opdateret
09-11-2018.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index