Søg

Hævning af højspændingsmaster gik planmæssigt

Højspændingsmasterne ved det kommende tilslutningsanlæg er blevet fem meter højere. EnergiNet har indsat ekstra led, så der er plads til høje køretøjer på ramperne.
02. juni 2016
Der skal være god plads – også til ekstra høje køretøjer – i det kommende nye tilslutningsanlæg ved Ødisvej.

Derfor blev de to højspændingsmaster på stedet for nylig hævet med fem meter. De målte oprindeligt 40 meter stykket, men nu har EnergiNets kraner været forbi og indsætte et ekstra led på fem meter i hver mast, så de nu måler 45 meter.

Masterne hæves for at skabe tilstrækkelig frihøjde under ledningerne, når de nye tilslutningsramper kommer. Dette sker ved at indsætte et forlængerstykke på 5 meter forneden på masten.



Som det ses på billedet, er masterne hævet uden at nedtage elledningerne, hvilket kræver et kranløft på cirka 17 tons.

Operationen foregik over to dage i slutningen af maj, da kranen greb fat i toppen af masterne og løftede dem op i luften, så der blev plads til at sætte de ekstra led ind.

EnergiNet var ansvarlig for hele forløbet - som man i øvrigt udfører 3-4 gange årligt forskellige steder i landet - og alt gik planmæssigt.​

Oprettet
02-06-2016.
Senest opdateret
02-06-2016.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index