Søg

Om projektet

Den cirka 13 km lange strækning af Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord skal udbygges fra 4 til 6 spor. 
 
Den 11. maj 2010 vedtog Folketinget  en anlægslov for projektet, som har et samlet anlægsbudget på 1,47 mia. kroner.
 
Vejdirektoratet forventer at åbne den udbyggede strækning i 2013 - hele to år før oprindelig planlagt. 
 
Derfor bygger vi
Den Østjyske Motorvej omkring Vejlefjordbroen er den travleste vejstrækning i Jylland og lidt af en flaskehals. Fra 1997 til 2007 steg antallet af biler, der dagligt krydsede broen fra 42.700 til 63.800 - en stigning på knap 50 procent på ti år.
 
Strækningen er central for afvikling af trafikken i Jylland. Både trafikken mod nord fra de tre motorveje fra Odense, Kolding og Esbjerg og trafikken mod syd fra Herning og Aarhus skal passere her.
 
Formålet med udbygning af strækningen er at sikre en øget fremkommelighed og en bedre afvikling af den nord/syd-gående trafik i Jylland.
 
Det bygger vi
Motorvejen udvides symmetrisk med et spor i begge sider. Vejlefjordbroen udvides ikke, men lokalsporet mellem Vejle S og Vejle N, eller Vejlesporet som det også kaldes, forsvinder, når motorvejen henholdsvis syd og nord for broen bliver udvidet med ekstra spor. Der bliver altså kun ændret på afstribningen på broen, ikke på bredden eller antallet af spor.
 

 Anlægslov

 
Paragraftegn
Oprettet
23-03-2012.
Senest opdateret
08-08-2013.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index