Søg

Arkæologiske undersøgelser på første del af udbygningen er afsluttet

Odense Bys Museer er nu færdige med at undersøge mulden på strækningen Odense V. – Gribsvad for fortidsminder. Egnen har primært været benyttet som jagtområder.
21. marts 2019
​Den milde vinter har gjort det til en overkommelig opgave for Odense Bys Museer at foretage de arkæologiske undersøgelser forud for starten på udbygningen af Fynske Motorvej.

Udgravningerne har været i gang siden efteråret, og der er blevet trukket 32 kilometer søgegrøfter i jorden på strækningen Odense V. – Gribsvad, som udgør projektets første etape. 


Søgegrøft ved motorvejen. Foto: Odense Bys Museer


Nu er de arkæologiske undersøgelser afsluttet, og der er fundet pletvise spor, der viser, at egnen i forhistorien primært blev udnyttet til jagtområder. Det drejer sig f.eks. om små flinteafslag.

”Desværre har vi ikke fundet nogen redskaber som f.eks. flinteøsker eller spyd, men landskabets udformning indikerer, at det har været jagtområde. Der er flere vådområder som små åbne søer og en vegetation, der gør det velegnet til jagtområde,” siger museumsinspektør Maria Lauridsen. 

Motorvejen gennemskærer det stærkt kuperede højfynske dødislandskab som veksler mellem dybe dødishuller, store vådområder og markante bakker. Et område som i forhistorien har været svært fremkommeligt og dækket af skov, men som har været ideelt til jagt helt tilbage til stenalderen. 

Og det er da også i Grøftebjerg Mose ved Koelbjerg, at man ved tørvegravning under 2. verdenskrig fandt Danmarks ældste menneske; Koelbjergmanden, som er C14 dateret til cirka 8300 f.Kr.



Fynsk sortgods

Helt så spektakulære fund er der ikke gjort ved de netop overståede undersøgelser, men fundene af såkaldte kogegruber, som er en primitiv form for jordovne, vidner desuden om at området også har været brugt i bronzealderen og jernalderen. 


Kogegrupper er en primitiv form for jordovne. Foto: Odense Bys Museer.


Det er dog først omkring 1400-tallet, at landskabet begynder at blive ryddet for skov, og de første bønder begyndte det møjsommelig arbejde med at dyrke jorden. Omkring den senmiddelalderlige landsby Brønserud fandt arkæologerne levn efter den biproduktion, som egnen er berømt for; det fynske sortgods. Blandt andet et flot eksemplar på en kande fra cirka 1600-tallet.


Fynsk sortgods. Foto: Odense Bys Museer.


Pottemageri er ikke den eneste produktion, som arkæologerne har fundet spor efter. Nordvest for Skallebølle fandt de to såkaldte brydegruber. Brydegruber er spor efter hørproduktion, og de stammer med stor sandsynlighed fra tiden omkring 1800-tallet, hvor der var en stor produktion af hør i Danmark. 

”Man kan sige, at resultatet af udgravningerne har været som forventet. Vi havde ikke forventet at finde mange ting fra jernalderen, som f.eks. bopladser. Men alene det, at vi har fundet noget derude, er positivt. For det viser jo, at anlæggelsen af motorvejen ikke har ødelagt området,” siger Maria Lauridsen.


Museet kan stadig gøre arkæologiske fund i området. Foto: Odense Bys Museer.


Udgravningerne på første etape er nu afsluttet, og Vejdirektoratets arbejde med at klargøre den fynske motorvej til fremtiden kan fortsætte. Forud for anlægsfasen af næst etape mellem Gribsvad og Nr. Aaby skal arkæologerne dog i jorden igen.

”Og jo tættere vi kommer på Middelfart, jo større forventning har vi om at finde spor fra jernalderen,” siger Maria Lauridsen. 

Oprettet
21-03-2019.
Senest opdateret
21-03-2019.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

Tlf
7244 3333
Mail
vd@vd.dk
EAN-nr.
5798000893450
CVR
60729018
Robot Site Index