De primære kurser for vintervagter er kurser i "Glatførevarsling" og brug af Vejdirektoratets vinter administrations system "Vinterman".
Kurset i Glarførevarsling giver overblik over udstyr og metoder til forståelse af vej- og vejrtilstande samt forståelse for de vejrmeteorologiske parametre, der bruges som beslutningsgrundlag til sikring af udkald i tide.
Kurset i Vinterman giver overblik over vinteradministrationsprogrammet Vinterman, så dette kan bruges som værktøj til igangsætning, styring og overvågning af indsatsen på vejene.
Begge kurser tilbydes som videregående kursus for det mere erfarne personale, og ved opstart af vintersæsonen tilbydes et opfriskningskursus.