GPS-data fra køretøjer indeholder data om klokkeslæt og køretøjets position, hastighed og retning. Oplysningerne registreres med intervaller på 15 sekunder eller hyppigere. Herefter er det muligt at kortlægge køretøjers færden på vejnettet, og se hvilke hastigheder de har bevæget sig med.
Vejdirektoratet er begyndt at anvende GPS-data fra køretøjer for at kunne måle den aktuelle fremkommelighed på en strækning eller lokalitet.