I Danmark fylder cykeltrafik relativt meget. Derfor har Vejdirektoratet gennemgået erfaringer om samspillet mellem cyklister, fodgængere og de automatiske køretøjer fra gennemførte forsøg i europæiske lande.
De vigtigste konklusioner er:
- Uformelle regler i trafikken er en udfordring for de selvkørende køretøjer – og det kræver særligt opmærksomhed de steder, hvor vejen deles eller krydses med andre trafikanter.
- Cyklister og fodgængere har brug for tydeligere tegn fra de automatiske køretøjer om, hvad de har tænkt sig at gøre.
- Selvkørende køretøjer skal introduceres gradvist, så de øvrige trafikanter har mulighed for at vænne sig til dem.
- I de konkrete forsøg med langsomt kørende busser føler trafikanterne sig umiddelbart tryggere end ved almindelige busser.
- Der er endnu kun
begrænset viden om samspillet mellem cyklister, fodgængere og automatiske
køretøjer når f.eks. vej eller sti deles eller krydses.
Fakta:
- De
automatiske køretøjer har generelt kørt med hastigheder, der altid gør det
muligt at standse, når der kommer cyklister eller fodgængere tæt på køretøjet.
- Alle projekter har kørt med shuttles/selvkørende minibusser på strækninger fra 1,3 km op til 8 km, og hastigheden fra omkring 10 km/t og op til 25 km/t.
- Rapporten er udarbejdet sammen med Trafitec på baggrund af syv europæiske projekter fra fem lande: Holland, Grækenland, Frankrig, Schweiz og Italien.