Bilerne bliver mere og mere automatiserede. Den teknologiske udvikling kan give bedre udnyttelse af kapaciteten på vejene, øget mobilitet i samfundet og forbedret trafiksikkerhed. Derfor er Vejdirektoratet allerede nu i gang med at se på, hvilken betydning helt selvkørende biler kan få for statsvejene.
Vejdirektoratets arbejde med automatiserede biler strækker sig fra vejenes udformning og udstyr, it-løsninger, de trafikale konsekvenser, reguleringen af området og samarbejdsprojekter på tværs af EU-lande.
Hvordan fungerer de?
For at bilerne kan køre selv, skal de blandt andet kunne holde øje med skilte, vejstriber og andre trafikanter. Det kan de fx gøre med kameraer, sensorer og radarer.
Der findes biler på markedet i dag, som selv kan køre under visse omstændigheder. Det fungerer fx ved, at kombinere følgende to teknologier:
1. Et kamera, der aflæser striberne på vejene og sørger for, at bilen holder sin vognbane.
2. En radar eller lignende, der måler afstanden til det forankørende køretøj og sørger for, at bilen holder en minimums afstand.
Ud over at være automatiserede kan bilerne være forbundne, dvs. at de kan kommunikere med hinanden. Det gør det fx muligt at lade bilen bremse samtidigt med den forankørende bil. Bilerne kan også være forbundne til udstyr i vejsiden. Det kan blandt andet bruges til at sikre en effektiv afvikling af trafikken i vejkryds, hvor bilerne tilpasser hastigheden i forhold til hinanden.

Er vores veje klar til dem?
I 2016 testede vi motorvejsnettet med nogle af de mest avancerede biler på markedet for at se, om bilerne kunne læse striberne på motorvejene. Vi testede med tre forskellige biler og gennemkørte 250 kilometer motorvej. Testen viste, at bilerne kunne læse 98 % af vejstriberne.
Dette forsøg blev afviklet i klart vejr midt på dagen på tørre veje – altså i perfekte køreforhold.
I 2017 gentog vi testen under mere udfordrende forhold – om natten og i regnvejr. Biler til kørslen kom fra fire forskellige bilmærker og var alle udstyret med systemer, der holder bilen i vognbanen.
Testen viste, at bilerne bliver udfordret, når vejene er våde. I vådt føre kunne bilerne læse striberne i gennemsnit på cirka 85 % af strækningen. Der var kun én bil, der kunne læse striberne på hele strækningen, mens de tre andre lå på mellem 69 % og 92 %.
Så mange procent af vejstriberne kan bilerne aflæse
.jpg)
Hvornår kommer de?
Hvornår de selvkørende biler vil dominere vejene afhænger af den teknologiske udvikling. Men det afhænger også af pris, afgifter, bilkundernes interesse, lovgivning, krav fra forsikringsselskaber og en række andre forhold.
Bilerne kan være automatiserede på forskellige niveauer. Ofte henvises der til de seks niveauer for automatisering, som Society of Automotive Engineers har opstillet.
I dag kører der biler på vejene på niveau to. Det er biler, der under nogle omstændigheder kan køre selv, men hvor føreren som hidtil skal holde øje med trafikken og være klar til at overtage styringen.
Fra niveau tre er det muligt at foretage sig andre ting i bilen, og først fra niveau fem er bilen selvkørende hele tiden på alle veje under alle forhold.
Der er mange bud på, hvornår de selvkørende biler kommer. Se Vejdirektoratets bedste bud på, hvornår de kommer ved at klikke på "Hvornår kommer de?" her på siden i toppen til venstre.
Meget tyder på, at vi først vil se køretøjer, der køre selv (niveau tre) på motorvejene og eventuelt andre store veje. Det skyldes bland andet, at det trafikale miljø her er mere simpelt og forudsigeligt, end det er i byerne.
Det er også vores forventning, at den selvkørende teknologi først vil vinde udbredelse på lastbiler. Blandt andet fordi man her får mere ud af investeringen i teknologien, men også fordi de store lastbiler udskiftes hurtigere end personbiler.
Er lovgivningen parat?
Det er lovligt at anvende udstyr, der
støtter bilens fører under kørsel, men færdselsloven kræver en aktiv fører af
bilen.
Folketinget har vedtaget et forslag til
ændring af færdselsloven, der siden 1. juli 2017 har gjort det muligt at
gennemføre forsøg med selvkørende biler.
Læs mere om forsøgsordningen her.
En række danske kommuner og
private aktører har allerede meldt ud, at de overvejer at gennemføre forsøg med
selvkørende biler.
Hvad betyder de for trafikken?
Vejdirektoratet bygger veje, som skal holde i mange år. Det betyder, at vi skal forholde os til, hvordan trafikken bliver i fremtiden, når vi planlægger nye veje eller udvidelser af eksisterende veje. Vi har derfor gennemført analyser af, hvad automatiserede biler kan komme til at betyde for trafikken.
Bedre udnyttelse af kapaciteten
Automatiserede biler, der også er forbundne, kan køre tættere på hinanden, fordi de kan bremse samtidigt. Det har vi forsøgt at simulere i scenarier, hvor forskellige andele af trafikken på en konkret motorvejsstrækning foregår med selvkørende forbundne biler.
Simuleringerne indikerer, at kapaciteten på motorvejene kan øges med ca. 30 %, hvis al trafikken sker med automatiserede biler. I overgangsfasen, hvor der både er selvkørende og manuelle biler, kan der imidlertid opstå problemer med afvikling af trafikken ved blandt andet tilkørselsramper.